Forskeruddannelse

Initiativtager i 1986 til oprettelse af forskerakademiet

Hvad mente omverdenen?
Reviews of National Science and Technology Policies. Denmark. OECD 1988

From this point of view, we consider the new concept of the Danish Researchers’ Academy to be a most interesting one. This mechanism should be used fully to place high-calibre students in post-graduate courses in foreign universities. It is more cost-effective for a small country to ensure that top-level research experience is acquired for its best graduates by such a policy than to attempt to provide world-class facilities in all fields of research within its own university system. Desirable though the latter course might be from the university viewpoint, the cost factor precludes it as a feasible approach. …

 

Peder Olesen Larsen

Ph.D.-udannelse i Danmark. Problemer og forslag.

Danmarks Grundforskningsfond. Beretning og årsregnskab 1995, 1996, side 31-36.

Genoptrykt i International forskeruddannelse i Danmark – en model. Danmarks Grundforskningsfond 1999, side 6-15.

 

Peder Olesen Larsen

Hvad har de at sige til os? Erfaringer fra international bedømmelse af to forslag om forskerskoler.

Danmarks Grundforskningsfond. Beretning og årsregnskab 1996, 1997, side 41-51.

Genoptrykt i International forskeruddannelse i Danmark – en model. Danmarks Grundforskningsfond 1999, side 16-31.

 

Peder Andersen, Ingvild Broch, Ellen Hauge, Peder Olesen Larsen, Peter Viereck, Reijo Vikho og Ole Vorm

Godt begyndt – forskeruddannelsen i Danmark

Rapport fra det i februar 1999 af Danmarks Forskningsråd nedsatte panel til gennemførelse af en evaluering af forskeruddannelsen i Danmark

Danmarks Forskningsråd, Forskningsministeriet, januar 2000, ISBN 87-90890-02-7. Side 1-176.

Formand og pennefører.

     

 

Hvad mente universiteterne og forskningsrådene? Tre citater fra de officielle selvevalueringer og to kommentarer:
Selvevaluering august 1999 fra Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet:
Spørgsmål:Fungerer halvårsvurderingen tilfredsstillende? Anvendes disse vurderinger til at standse ph.d.-studerende, der ikke bedømmes egnede til at opnå ph.d.-graden? Hvor hyppigt sker dette i givet fald?
Svar:

Det typiske forløb for en humanistisk stipendiat er, at den teoretiske afklaring og indsamlingen af det empiriske materiale for undersøgelsen, samt kurser, undervisning og evt. udlandsophold finder sted i løbet af de to første år, mens den egentlige skrivefase er henlagt til det sidste år. Det betyder naturligvis ikke, at den studerende ikke løbende producerer skriftligt materiale, men for langt de flestes vedkommende kæmpes det afgørende slag i løbet af det sidste år, derfor vil halvårsrapporteringen som regel ikke være et middel til at måle selve afhandlingens fremskridt.

 

Selvevaluering 1999 fra Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet:
Spørgsmål:Fungerer halvårsvurderingen tilfredsstillende? Anvendes disses vurderinger til at standse ph.d.-studerende, der ikke bedømmes egnede til at opnå ph.d.-graden? Hvor hyppigt sker dette i givet fald?
Svar:

Det forekommer ikke sandsynligt, at en ph.d.-studerende i sin halvårsrapport vil skrive, at projektet går dårligt, idet vedkommende da udsætter sig for, at indskrivningen i sidste ende bringes til ophør, jf. ph.d.-bekendtgørelsens § 6. … Endvidere er det ganske vanskeligt at vurdere, om der er behov for at give en ph.d.-studerende tilbud om tre måneder til at ”rette op på forholdet”, jf. ph.d.-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, før den ph.d.-studerende er så langt henne i forløbe, at det er åbenbart, at målet ikke nås inden for 3 år. At en studerende det første lange stykke tid intet skriver, men i stedet bruger tiden på litteraturstudier, undervisning, forskningsophold mv. kan ikke tages som udtryk for, at vedkommendes projekt ikke forløber tilfredsstillende sammenlignet med den ph.d.-studerende, der starter med at skrive udkasts meget tidligt i forløbet. …

 

Selvevaluering september 1999 fra Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet:
Spørgsmål:Er der etableret særlige procedurer i forhold til ph.d.-studerende, der – trods et længere studieforløb – ikke nærmer sig en færdiggørelse af ph.d.-forløbet?
Svar:

Der er ikke etableret særlige procedurer i forhold til ph.d.-studerende der trods et længere studieforløb ikke nærmer sig en færdiggørelse. …

Spørgsmål:Er der særlige årsager til det tidlige og sene frafald blandt de ph.d.-studerende?
Svar:

Der er tale om individuelle forløb og dermed individuelle årsager til frafald. Der forefindes ingen undersøgelser over årsagerne hertil.

Spørgsmål:Har institutionen taget særlige initiativer til imødegåelse af problemer af ikke-faglig karakter, som kan vanskeliggøre eller forsinke gennemførelsen af et ph.d.-forløb (forhold relateret til barsel, børnepasning, bolig m.v.)?
Svar:

Nej.

 

Høringssvar af 24.marts 2000 fra Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd:

…Denne kritik kan ses i sammenhæng med hele rapportens fremstillingsform. Rapporten udgør et kludetæppe af udpluk [af] selvevalueringerne. Det er ikke muligt for læserne at vide, i hvilken grad disse udpluk repræsenterer typiske dele af selvevalueringerne, eller om de afspejler en selektiv læsning af selvevalueringerne. Med andre ord er det ikke muligt at vide, i hvilken grad selvevalueringerne og data fra undersøgelserne har påvirket de konklusioner, som evalueringspanelet fremsætter eller ej.

Med rapportens svage metodologiske forankring forekommer evalueringspanelets anbefalinger i mindre gad præget af reaktioner på sikker viden.

 

Høringssvar af 27. marts 2000 fra Statens Humanistiske Forskningsråd:

Humaniora, tildels også samfundsvidenskab, behandles igen i denne rapport som en undtagelse og afvigelse. Det virker ufrugtbart, at den anlagte synsvinkel også i denne rapport er naturvidenskaben, som betragtes som ”normalvidenskab”. I stedet for på flere punkter at polemisere mod humaniora ville rapporten have vundet i anvendelighed ved mere objektivt at skildre forholdene indenfor en pluralistisk videnskabsverden.

 

Ingvild Broch, Olle Edqvist, Peder Olesen Larsen, Lea Ryynänen-Karjalainen og Helga Ögmundsdottir. Forskeruddannelse i Norden – Udfordringer og Samarbejde. Nordisk Forskerutanningsakademi, Oslo, side 1-21 (2001)

 

 

Peder Olesen Larsen

Quality in research training. Nordic co-operation on quality assessment or research training

NorFA, Oslo 2004, side 1-18.

 

Billede 9.